Jeg sad egentlig og forsøgte at lokke ræv med mit nordic Predator.
En rå kom nysgerrig frem, og da jeg ikke havde skudt råvildt på det terræn tidligere på sæsonen, tøvede jeg ikke med at skyde et stykke råvildt frem for en ræv.
Heldigvis havde jeg som altid mit kamera i tasken, så spejlreflekskameraet på en sten, og et flot billede blev taget.
Dette indhold Buk skudt med riffel er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
For at forstå hvordan vildtplejen virker, må man først og fremmest forstå vildtets adfærd. Dette princip er en væsentlig faktor i min måde at vedligeholde naturen og dens vildt.
Da jeg endelig en dag i maj 2008 fik mit jagttegn som 16-årig måtte jeg med stor spænding vente 4 måneder før jeg kunne komme på jagt med min bedstefar på gæs og ænder i september. Den del af familien har altid været trækjægere, hvorefter jeg naturligt også blev det. Idet min bedstefars jord grænser op til et fredet naturreservat har bestanden af gæs og ænder kun været stigende. Vildtpleje lå mig da noget fjern på daværende tidspunkt, idet loven forskrev at der ikke måtte gøres noget ved området hvorpå andefuglene havde deres daglige færden. Samtidig har min bedstefar berettet en tilbagegang af især hønsefugle og harer på sin ejendom. Dette ærgrede jeg mig over de første 2-3 år som jæger, indtil jeg en skønne dag fandt ud af, at jeg selv kunne gøre noget ved det. At pleje vildtet blev da endnu en interesse jeg tillod mig. På min bedstefars jord, hvor jeg driver jagten, er markerne meget små (typisk 3-4ha) omkranset af mange små levende hegn og remisser.
Sidenhen har jeg fundet ud af at der er stor forskel i terrænpleje og bestandpleje.
Jeg vil i det følgende hovedsageligt lægge vægt på bestandplejen af hønsefuglene, hertil skal nævnes at jeg er studerende og ønsker at udøve plejen så billigt som muligt.
Bestandplejen går i al sin helhed ud på et målrettet indgreb på en enkelt dyreart. Fodring af hønsene og afskydning af rovdyr er især de metoder jeg benytter mig af.
Jeg sætter ingen fasaner eller agerhøns ud, derfor er det udelukkende bestandplejen, som skal sørge for vildtets udvikling. Jeg stræber derfor hellere efter at have for mange fodertønder end for lidt. Med fodertønderne følger også en arbejdsbyrde: Det kræver at man er villig til at fylde tønderne jævnligt.
Vildtets adfærd ændrer sig næppe meget, som tiden går. Fasanerne begynder at blive territoriehævdende når marts måned indtræffer, ca. 3-4 ha pr. hane. Samtidig vil hønsene trække ud i landskabet for at finde ynglepladser. Ynglepladserne bør derfor bistå som et godt ”spisekammer” for fuglene. Hvis ikke denne mulighed er der, er det vigtigt at jægeren bruger den rigtige fodringsteknik. Det er en af grundene til at jeg fodrer næsten hele året (august til og med maj). Engelske undersøgelser viser at hønen bruger 80% af sine fedtreserver de første 20 dage på reden . En konklusion tyder derfor på at fasanhønen har brug for en god fedtreserve i yngleperioden. Her benytter jeg hvede, som er en kornsort med et højt fedtindhold. Ved at bruge fedtholdigt foder fra august til juni, vil fasanen (og agerhønen):
1. Øge muligheder for flere kyllinger, samt at passe bedre på dem.
2. Større villighed til omlægning, hvis reden skulle blive ødelagt.
3. Styrke sit immunforsvar.
Ved at etablere et netværk af små foderautomater i terrænet hvor hønsefuglene færdes, men især i ledelinjerne. Jeg plejer at sige til mig selv, at man principielt skal kunne se fra den ene foderautomat til den anden. Foderautomaterne laver jeg af spande eller plastrør. Her skal fasanerne have 40 cm frihøjde hvorimod agerhønsene kan nøjes med 30. Ved hjælp af disse fodertønder ser jeg også fasanernes vilje til at blive på terrænet. De bliver altså der hvor foderet bliver serveret.
På billedet ovenfor ses min foreløbige fordeling af fodertønder til hhv. fasaner og agerhøns.
Jeg antager at agerhøns næsten opfører sig på samme måde som fasanerne, derudover ved jeg at der kun er 2-3 flokke agerhøns, bestående af 3-4 agerhøns pr. flok på mit terræn. Etableringen af automaterne placeres således at der til hver flok hører 2-3 automater. Altså i små grupperinger fordelt på 4-5 hektar. Samtidig blander jeg lidt tørt sand i foderet, for at give agerhønsene mulighed for at opbygge deres kråseflint, på den måde skal de ikke søge efter den langs vejkanten, hvor de risikerer livet for bilerne.
Afskydningen af hønsefuglene er dog stadig noget træg efter 1,5-2 år med mit svar på en effektiv plan. Agerhønsene har jeg valgt at frede på ubestemt tid, indtil jeg kan se en virkning i min forderteknik.
Fodertønderne til agerhøns vælger jeg at gruppere de første par år i de områder jeg ved de færdes. Efter nogle år hvor bestanden forhåbentligt er vokset vil jeg fordele disse, i et netværk som fasanernes, ud i terrænet.
Derudover er jeg begyndt på at bekæmpe rovdyr. Dette gøres først og fremmest ved fældefangst af ræve og mår. Riflen bruger jeg også mod ræve om vinteren, men også til regulering af rævehvalpe i juni og august. Samtidig søger jeg at jage krager og husskader, idet jeg mener at deres færden kun er til gene for min pleje af markvildtet.
For rådyrene gør jeg ikke så meget endnu, da jeg mener de klarer sig meget godt. Om vinteren sikrer jeg mig dog at væltede træer kan få lov at ligge til foråret, idet de ofte indeholder, eller kan komme til at få små knopper og skud, som er et godt alternativ for rådyrene. Derudover giver jeg rådyrene 1-2 balle ensilage pr. vintersæson. Det blandes gerne når tiden er til at fodre. Hvis snemængden er stor, har jeg tidligere forsøgt mig med, en traktor, at skrabe et spor i vintersæden eller langs skovkanten, på den måde bliver det nemmere få det meste vildt at skaffe føde. Ligesom på billedet herunder:
Som sagt er jeg studerende og søger at gøre bestandplejen så billig som mulig, hvilket jeg også har fundet ud af kan lade sig gøre. Ved at bruge aflagte spande (kan ofte skaffes hos landmænd) og plasticrør, kan lidt skruer billige foderspiraler indkøbes (3 stk for 100kr hvis man er heldig). Spørger man en tæppehandler har han højst sandsynlig nogle gamle tæpperør liggende, typisk på 4m som han vil af med. Ud af sådan et rør kan 5 foderautomater hurtigt blive en realitet. Man har her foderautomat for under 50kr stykket.
Foderautomaterne, sikrer foderet til fuglene i vinterhalvåret, men også under æglægningsperioden hvor store fedtreserver er nødvendige for hønen og dermed kyllingerne. Til rådyr bruges halm fra min bedstefar, som er kvægavler. Har man jagten hos en kvægavler, eller måske endda kender en, kan man højst sandsynlig betale sig meget billigt fra en balle halm og ensilage. Tilsammen bruger jeg under 500 kr. om året på bestandpleje, dog skal det siges at hveden, får jeg billigt at min bedstefar. Har man adgang til majs eller andre fuglefrø, kan disse med fordel blandes i fodertønden.
På billedet ses et gammelt tæpperør, som er ombygget til en foderautomat.
I sommerhalvåret lader jeg rådyrene passe sig selv, idet reviret består af en del små marker omkranset af levende hegn. Samtidig er min bedstefar kvægavler, hvorfor der på reviret udgør en del græs- og engarealer, som rådyrene også har stor glæde af. I læhegnene vokser bl.a. poppel, pil og skovæble hvilket er proteinholdigt og dermed godt for især rådyr. Disse læhegn stræber jeg efter at tynde ud i såfremt der skulle være buske, træer og lign; som er gået ud. Dermed gøres plads til at ny vegetation kan forplante sig, som samtidig giver læ, føde og skjul til vildtet.
Som nævnt i indledningen: Ønsker man at pleje vildtet, må man sætte sig ind i vildtets adfærd på sit terræn.
Knæk og Bræk
Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.
Dette indhold Hønsefuglenes trivsel og færden er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Vi har et dejlig nyt hus, der ligger på 3 Ha. grund lige op af 300 Ha. skov. Da vi begge er jægere, kan vi godt lide og gøre noget godt for vildtet i området, så vi har lavet vildtager på 2 mindre stykker af vores jord, samt en del ny plantning. Det har virkelig været et eldorado for råvildtet, da det er et specielt godt bla. for råvildt vi har sået. Da vores naboer har set, hvor godt det er for vildtet, har vi også fået lavet flere vildtagere på deres jord i år, som i kan se på billedet, så kommer det fint nu, og det er jo skønt at andre også er interesserede i at pleje dyrene i området her i Thy.
Hilsen Lene og John Hansen
Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.
Dette indhold Vildtpleje på vores lille perle er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Vi er et jagtkonsortium bestående af 26 medlemmer fordelt med 14 riffeljægere og 12 hagbøssejægere. Vi har lejet os ind på knap 1.000 Ha jagtrevir fordelt på ca. 880 Ha blandet løv og nåleskov samt ca. 120 Ha ager, som alle støder på til skoven.
I samarbejde med de landmænd som ejer/dyrker markerne etablerer og vedligeholder vi såvel remiser, vandhuller, vildtstriber og vildtagre; og vi har således et godt samarbejde med landmændende om vildtplejen i den åbne land til glæde for såvel råvildt som for fuglevildtet.
Ud over dette opstiller vi såvel saltslik og fodertønder (til vinterfodring), således at råvildtet dels nyder godt af saltslikken positive effekt mod svælgbremser, samt har en lettere adgang til foder i den periode hvor fødeadgangen er mindre. Vi fodrer naturligvis også for fuglevildtet i vinterhalvåret.
Sidst men ikke mindst har vi en klar afskydningspolitik, hvor der som udgangspunkt er tildelt alle riffeljægere mindst een sommer buk og maksimalt to (antallet afhænger af den totale afskydning). Desuden aftales der klare retningslinier for den enkelte trykjagt, og der gælder altid den klare regel at der maksimalt må skyde to dyr fra en post på en trykjagt – det give siden at der maksimalt kan afskydes 4 dyr pr. jæger pr. trykjagt. Vi planlægger normalt to trykjagter pr. sæson, men hvis vi vurdere at afskydningen ikke er som forventet, justerer vi på antallet og afholder evt. ekstra trykjagter.
Disse tiltag har haft den meget positive effekt på rådyrbestanden at den, fra vi overtog reviret for knap 7 år siden og hvor vi så omkring 30-40 dyr på vores trykjagter, er vokset således at vi idag ofte ser 100-140 stykker råvildt.
Konklusionen hos os er derfor at det er muligt gennem et godt samarbejde mellem landmænd, skovejer og jægere er muligt for relativt få penge at gøre meget for vildtet til gavn og glæde for alle.
Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.
Dette indhold Vildtpleje i jagtkonsortium er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
I Foråret 2011 købte min far en større nordjysk skovejendom, og det var jo enormt spændende, da vi begge er jægere. Spørgsmålet var nu hvilken form for jagt skoven tilbød og min far og jeg fandt hurtigt ud af at området var med betydeligt mere kronvildt end først antaget og dermed blev det hurtigt besluttet, at vi ville satse på at holde få tryk jagter udelukkende med riffel.
Da vi har valgt udelukkende, at holde jagt på råvildt, kronvildt og ræv kan vi bruge alt vores fritid på at gøre skoven så vildtvenlig som muligt, da vi ikke bruger tid på nogen form for fugle udsætninger.
Jeg her egentlig ikke før rigtig interesseret mig for vildtpleje, men at stå med en skov fyldt af muligheder gjorde at interessen, hurtigt begyndte at vokse. Vildtplejen er i dag det jeg bruger min fritid på, at udvikle skoven og gøre dyrenes trivsel så god så mulig. Det er efterhånden blevet en lige så stor passion for mig som selve jagten.
Her i skoven har vi valgt, at fodre vildtet hele året. Vi fodrer med havre, byg og kraftfoder i foderkasserne, der står over hele skoven, og i de perioder de spiser ekstra godt, kan vi godt finde på at smide æbler, gulerødder og roer ud ved siden af foderkasserne.
Det er et meget diskuteret emne, det med om det er godt eller skidt at fodre vildtet, men for mig er det, det rigtige. Jeg bor i skoves ydrekant og kan derfor sikre mig der aldrig er helt tomme foderkasser
Det er min erfaring at der er nogle bestemte tidspunkter på året fodret virkeligt er eftertragtet, for hjortene og bukkene er det især efter brunsten fodringen er eftertragtet hvor det er tydeligt at de benytter foderkasserne for at opnå den optimale foderstand inden vinteren. Omkring marts måned bliver kasserne benyttet rigtigt meget af råerne, dåer og hinderne som begynder at udvikle deres kommende lam og kalve. Bukkene og hjortene er også meget aktive ved foderkasserne i samme periode, formentlig fordi de er i færd med at udvikle deres nye opsatser.
En stor fordel ved at fodre. Er at det giver mig muligheden for løbende at observere vildtet ved foderpladserne med vildtkamera.
I 2013 brugte vi 6-8 tons foder i vores kasser og gennem vinteren brugte vi 6 tons sukker roer, så det kræver helt sikkert en grundig overvejelse inden man begynder, at fodre da der både er en økonomisk og tidsmæssig del der skal overvejes.
Ved vores foder pladser har vi også valgt at opsætte sliksten, her i skoven bliver de benyttet at både råvildt, dåvildt og kronvildt men især dåvildtet er meget glade for sliksten.
Råvildtet her i området er flotte sunde dyr, men ikke kæmpe trofæer, men vi kan se at trofæ kvalitet bliver bedre for hvert år med vildtpleje. De vildtpleje tiltag vi har lavet for råvildtet er at vi flere steder i skoven har anlagt vildtagere, den frøblandingen jeg har valgt er fra DLF-trifolium og hedder skoveng, blandingen indeholder blandt andre rødkløver, hvidkløver og lucerne på grund af de forskellige kløver er blandingen flerårig, udover råvildtet er også harer meget glade for denne blanding.
Kommende vildtpleje tiltag for råvildtet er at begynde at skove ask til efteråret og lade grene og knopper ligge til råvildtet over vinteren.
For hjortevildtet sørger vi for når der bliver udtyndet i skoven og det er muligt at lade træet ligge vinteren over, da hjortevildtet er meget glade for at bide i grene og stammer og så er der jo mulighed for at de går uden om de levende træer.
Vores kommende planer for vildtpleje kommer til at ske til efteråret hvor vi har tænkt os at indkøbe wrapballer, lavet af hel havre, da strående i havren skulle kunne minimere bidskaderne i træerne, plus at det vil være en god måde at fodre på. Desuden har vi planer om at plante mindre plantager med æble og kastanje træer, da de med tiden vil afgive en naturlig føde til vildtet.
Ro er et nøgleord, når vi forsøger at skabe de optimale forhold for hjortevildtet. Vi har fundet ud af, at ved at minimere aktiviteten i skoven, specielt i visse dele af skoven øger vi kronvildtets dagsaktivitet, hvilket jeg tolker som et sundt tegn på, at der ikke er nogen form for stress.
Billedet overfor viser en ældre skov eng, men med den rette mængde gødning hvert år er den fortsat meget attraktiv.
I skoven er der flere forskellige søer der ofte bliver benyttet af hjortevildtet som drikkevand, inden for de kommende år, vil vi søge om etablering af 2 nye søer, for at gøre det nemmere for hjortevildtet at finde drikkevand.
I de sidste år har jeg været en del af bestyrelsen i det lokale hjortelaug, der blandt andet har formået at få vedtaget en afskydningspolitik for kronhjorte ved lov. Denne lov betyder der kun må skydes spids hjorte og hjorte der har mere end 5 sprosser på den ene stang. For råvildtet skyder vi kun bukke der som minimum har opnået en alder på 3 år.
I 2012 fik jeg min bonus for de forskellige vildpleje tiltag, det var årets 2. og sidste trykjagt, da vi kørte ind i skoven ser vi en rudel med 6 yngre hjorte og 2 kapitale hjorte så steg spændingen, men måske de allerede var ude af 1. såt. Da jeg begynder at bevæge mig ind af en smal skovvej mod mit udsete tårn, får jeg igen kontakt med hjortene og efter at have kigget på hjortene i 10 minutter uden at kunne komme til skud får jeg endelig den ene at de to store hjorte fri af en stor bøg. Hjorten går ned i skuddet. Da jeg kommer hen til hjorten ser jeg af det er den hjort jeg havde set og filmet flere gange i brunsten. Hjorten blev senere opmålt til 211,4 point.
Det er min helt klare konklusion, at ønsker man en endnu bedre jagt eller bare en mere vildtrig skov er vildtpleje det helt rigtige, men man bliver nød til at gøre op med sig selv hvad man har af resurser både økonomisk og tidsmæssigt. Men vildtpleje er rigtigt spændende og man bliver hurtigt grebet af det, især når man pludselig ser hvilken forskel det gør. Min kæreste og jeg bruger mange aftener på at bevæge os rundt i skoven og observere vildtet.
Når vi udelukkende har valgt at lave vildtpleje tiltag for råvildt og hjortevildt, giver det plads i skoven til alle dyre arter og vi nyder ofte synet af alt fra forskellige rov fugle, Ræve, grævlinge og ravne.
Skrevet af Peter Wiborg Hansen
Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.
Dette indhold Vildtpleje gav Guld er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
3 timer på 100 grader – lækkert!
Tilbehør efter temperament, men grøn salat med både slikærter, tørrede tranebær og ristede mandler var godt denne dag! Evt. Hasselbach kartofler og en god kraftig vildtsovs til.
Hvidløg sprøjtes ind i køllen, så lækkert!
Så er der serveret…
Dette indhold Dyrekølle med indskudt hvidløgsfløde er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Fødevareministeren har lyttet til jægere og ornitologere. De nye regler for slåning af brakarealer, der i første omgang er lagt frem af NaturErhvervstyrelsen, er blevet kritiseret for at skade rådyr og jordrugende fugle. Ministeren har besluttet, at markvildtet skal tilgodeses, når nye regler for arealstøtte træder i kraft i 2015.
”Jeg har fundet en god løsning, hvor vi mindsker risikoen for, at fugle, rådyr, harer og andet markvildt går til under landmandens tidlige slåning af brakmarker. Jeg har lyttet til kritikken fra jægerne og ornitologerne”, siger fødevareminister Dan Jørgensen.
Forbud mod at slå brakarealer fra 1. maj til 31. juli fra 2015 NaturErhvervstyrelsen forlænger nu slåningsforbuddet med mere end en måned, så rålam og fugleunger er store nok til at flytte sig, når slåmaskinen nærmer sig.
I beskyttelsen af vildtet spiller landmændene en vigtig rolle. ”Danske landmænd kan gøre en stor forskel for, at mere vildt overlever ved at slå deres brakarealer så sent som muligt, og jeg håber, at landmændene gør deres yderste for at passe på vildtet”, siger Dan Jørgensen.
Fristen for slåning af brakarealer udskydes til den 15. september, så landmanden har mulighed for at udskyde slåningen mest muligt, og dyrelivet kan få fred også i sensommeren.
Der er gode råd at finde i pjecen ”Gode råd om vildtvenlig høst”.
Dette indhold Reglerne for slåning af brakarealer ændres er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
I slutningen af juli til august er råen i brunst. I juli måned begynder bukken at vise øget interesse for råen, han følger hende tæt og driver rundt med hende. Det menes at denne adfærd er et slags forspil til råens egentlige brunst.
Udover at bukken begynder at hævde sit territorium fra foråret og gennem sommeren, så er brunsten den periode, hvor han er mest aktiv.
Råen er i brunst i flere dage, men befrugtningen kan kun ske inden for godt ét døgn. Når råen er parringsvillig beslår bukken hende flere gange. Efter endt beslåning ophører interessen, og bukken opsøger andre råer som er ved at komme i brunst.
Ældre feltundersøgelser af en radiomærket buk på Kalø viste at en given buk parrede sig med 4 forskellige råer hhv. den 1., 6., 8., og 12. august og året efter med 3 forskellige råer hhv. 27. og 31. juli samt 7. august. Svenske undersøgelser viser at antallet af kønsmodne råer per buk ikke må overstige 3 til 4, hvis alle råer skal beslås. Dette er overensstemmende med bukkens adfærd fra Kalø.
Råen er vores eneste hjorteart, som har forlænget drægtighed. Råen er drægtig i 10 måneder, hvoraf der i 4-5 af månederne ikke forekommer celledeling i det befrugtede æg. Ægget befinder sig i et hvilestadium i livmoderen. Først i december/januar begynder den egentlige fosterudvikling. Primo/medio maj til midt juni sættes normalt 2 lam, men både 1 og 3 lam kan forekomme. I sjældnere tilfælde sættes 4 lam.
Dette indhold Brunst hos råvildtet er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Jeg lejede jagten på Elmegården i Sommersted ved Vojens sidste vinter. Elmegården er en besøgsbondegård med mange forskellige initiativer og jorde, som ligger fordelt øst og vest for byen.
Ryon Petersen, som er udlejer, har en gård med kødkvæg, mejeri, bondegårdsferie samt forsamlingshus. Der er græsmarker, søer, vandhuller, lidt skov og ådal, hvor Nørreåen glider forbi græsmarkerne som grænse mellem mit terræn og naboerne til nordvest. Mod vest skiller jernbanen. Den meste agerjord ligger på østsiden af byen. Her er mange harer, råvildt og agerhøns, som er de største/hyppigste vildtarter.
Hvis man besøger gården om vinteren kan man gå ind i staldene og se Hereford kvæg, som går på dyb strøelse. Man kan også se høns, kaniner, gæs, får og meget mere. Ja man kan sågar holde børnefødselsdag her. Gør man det i perioden, hvor køerne er på markerne, kan man få en tur på vognen som spændes efter traktoren, og så får man en køretur rundt på ”prærien”, hvor man kan komme op og sidde på nr. 200 en gammel Hereford ko. Ofte ender det med, at man spiser en liter eller to af Elmegården hjemmelavede is på terrassen bag butikken. Der er på terrænet markerede ruter som folk må gå ad. Derved kan de få en naturoplevelse, se køerne græsse i ådalen, se harer, måske agerhøns og råvildt.
Har man ikke fundet et sted at overraske konen på fødselsdagen er her flere muligheder. Et er at holde en hyggelig grillaften på Elmegården med et besøg i vinkælderen. Hvis det bliver for koldt, ja så er det jo godt, at man kan grille i havens hytte, som har en indbygget grill med bord-bænkesæt rundt om. Her kan man sidde op til 15 mand og spise. Men man kan også invitere konen på Bed and Breakfast, og prøve at sove i en rigtig himmelseng.
Til Elmegården hører også byens forsamlingshus. Her er en hyggelig 1. sal med skrå bjælker og plads til 100 gæster. Det bedste ved at leje jagten ved Ryon er, at jeg kan gøre hvad jeg vil, bare det ikke går ud over hans markstøtte.
Af natur er jeg den type som er ambitiøs, med de ting jeg går i gang med. Det skal være så optimalt som muligt. Ikke for at få en stor parade, men mere for at få en oplevelse og nogle sanseindtryk, som giver en tilfredsstillelse og ro inden i. Det er meget befriende, at se harekillinger her på sensommeren sidde i græsset og ikke ænse, at jeg står sammen med en anden og snakker. Vi hvisker ikke, men står og iagttager dem uden de lader sig forstyrre af vores tilstedeværelse. Min vision er, at området skal være en oplevelse. Der skal være en naturlig bestand af både ænder, agerhøns, fasaner, harer, råvildt, duer, gæs og bekkasiner. Disse arter findes allerede på terrænet, men jeg vil gerne have, at bestandene vokser mere til.
Det skal ikke være held, at man kommer til at se en flok agerhøns lette eller hører fasankokkene kalde. Men dette kræver et større forarbejde. Ikke desto mindre fortæller naboerne til arealerne allerede nu, at de ser mere vildt komme ned til søerne for at drikke.
Jeg har derfor læst en del om vildtet, især om agerhøns og fasaner. Jeg ville gerne, at vi kan lave noget andet end det vi for det meste tilbydes når der er tale om jagter. Det behøver vel ikke kun være afskydning af fasaner og ænder. Hvad med agerhøns i stedet for fasaner?
Markerne på Elmegården er opdelt med markhegn, gode, men ældre hegn. De er dog slidte pga. kørernes færden gennem dem. Blev de skåret ned, så det ikke trækker ved fødderne på fuglene, ville området faktisk kunne egne sig til fasaner, da der som førnævnt er græs, agerjord og vådområder ved ådalen, og markernes størrelse vil være gode for agerhønsene.
Jeg skal bare have plantet og lavet de rigtige biotoper så fuglenes kyllinger kan finde insekter nok til at komme godt fra start i foråret. Derfor har jeg plantet remisser på ukurante skrænter med æbletræer og graner med en højde på 50 – 110 centimeter for at fremskynde processen.
Jeg har rømmet noget krat, hvor der var en vold og sået volden med vildtfuglefrø, plantet nye graner og renset den ene ende af vandhullet op, så jeg kunne sætte en voliere til nye fasaner. Krattet munder ud i et fem rækkers læhegn med højt græs i. Jeg har aftalt med Ryon, at vi sår en vildtfoderblanding ned langs hegnet, når vi har høstet hveden, så der er dække i bunden / læ for fasanerne. Og sår en stribe med vildtfuglefrø, som samler insekterne til både agerhøns og fasankyllingerne til foråret.
Jeg har også fået sat pil i et vådt område ved bækken, der løber ud i åen. For enden skal der også sås og plantes graner. Og jeg har også sat fodertønder op for hver 60 meter i alle hegn og rundt på arealerne. De steder, hvor der er for langt til frisk vand har jeg ydermere sat vandtrug op med 10 liter vand som fyldes efter behov. Overordnet tænker jeg i ruter vildtet kan følge og biotoper, som hjælper dem til at finde den fornødne føde, så jeg på sigt, vil have en vild bestand af de forskellige fugle og pelsdyr.
Det har dog været nødvendigt også at arbejde med udsætningsfugle for at få sat gang i processen. Jeg har forsøgt mig med parhøns både som udsætning og til agerhønsekyllinger og så skrukhøner til fasanerne. Jeg har dog måtte supplere med større fasankyllinger for at kunne nå at få nogle op til jagtsæsonen. Begge dele kunne sikkert have haft bedre udgange, men nu må vi se, hvad der kommer frem når vi kommer hen sidst på sommeren. Der er jo meget læring i alt dette.
At rævene også tog 120 af 150 af ællingerne i søen var heller ikke lige planlagt, så jeg måtte sætte 120 nye ud. De når så ikke alle at blive flyvefærdige til den første andejagt, men så har vi noget til gode til oktober. Dette og meget mere arbejdes der med. Derfor har jeg også været i tænkeboksen omkring økonomien.
Det kommer jo ikke af sig selv og for en enkelt person er det en større udgift for ikke at glemme al arbejdet med at fremtrylle sig en jagt, hvor der er noget for både jæger og byens borgere at se og opleve.
Jeg har nogle jagtkammerater, som ikke har deres egen jagt eller har råd til det, så derfor har jeg også haft tankerne omkring nyjægere og jægere som ikke selv har hund. Kunne jeg lave noget for dem også, ja så ville jeg jo have nået endnu længere med min vision, og hvad med byens borgere, kunne jeg lave endnu mere for, at de vil komme til at støtte op om projektet?
For projektet er nok efterhånden det mest rammende ord for min vision.
Jeg har givet mig selv flere udfordringer med min jagt og det som Elmegården står for som besøgsgård. Det hele skal jo gerne gå op i en højere enhed.
Jeg har løst opgaven ved at gøre flere forskellige tiltag. Jeg har stiftet en frivillig forening. Derved har jeg løst spørgsmålet om skat og moms i forbindelse med eventuelle indtægter.
Jeg har fået lavet en hjemmeside og min søn Mads administrerer en facebookside for jagten.
Jeg har fået arrangeret vildtaftner i forsamlingshuset. Arrangementerne kan købes over hjemmesiden. Vildtaftnerne er sociale arrangementer, hvor vi selvfølgelig har vildt på menuen, men der vil også være et indslag af en eller anden karakter. Det kan være lige fra fællessang til foredrag om vinen m.m.
I september skal vi have gråand som hovedret, i det oktober fasan, i november rådyr og i januar vildgås.
Jeg har lavet et koncept, hvor andre jægere kan komme på jagt til en rimelig pris.
Der er kun udbudt mulighed for at købe pladser på 2 drivjagter. Den ene er den 21. september og den anden den 4.oktober. Dette er for, at vildtet skal op i bestandsstørrelse, og de skal have gode forudsætninger for at falde til og trives på terrænet. Jeg forventer ikke de store parader, men helt sikkert en super god dag i andres selskab.
Den 4. oktober er der kun sat 2 pladser til salg, idet jagten fortrinsvis er tænkt som en jagt i venners lag. Men hvis en vil være en del af dette, skal han eller hun været meget velkommen. For øvrigt, så har min søde kone også jagttegn, så hvis der en kvinde som gerne vil med, men frygter, at der et mandsdomineret selskab, ja så er der da helt sikkert en af samme køn tilstede.
Derudover er der lagt nogle små jagter på ande-, gåse- og duetræk ud til salg. De koster fra 400 – 500,- kr. pr. jagt med begrænset antal deltagere.
Her drejer det sig om jagt, men også om fællesskab og nye relationer. Jeg stiller gerne med hund, hvis en jæger ikke har en sådan. Jeg sikre at skjul til duerne er sat op på strategiske steder, hvor jeg tror der vil være gode chancer for at kunne skyde nogle af denne art.
Ved gåsetrækkene om morgenen og formiddagen, deltager jeg selv og har også lokkerne til dette formål. Ligesom jeg tager med som apportør til aftentrækkene på ænderne.
Hele overskuddet fra arrangementerne går ubeskåret til vildtpleje, foder og plantning for vildtet. Så skulle man ikke få så meget på tasken på de små jagter, så har man støttet projektet. Det må jo også have en berettigelse.
Måske sidder der en eller anden og tænker. Det kunne jeg godt tænke mig at høre mere om projektet, så skal du være mere end velkommen til at komme på besøg, give et kald på mobilen 5250 7366, skriv via hjemmesiden eller skriv en kommentar herunder.
Med venlig hilsen
Paul Erik Planitzer
Damager 31
6560 Sommersted
Dette indhold En jagt som nonprofit organisation er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Råer kan godt udvikle opsatser. Årsagen kan være beskadigelse af pandebenet eller hormonale forstyrrelse. I sjældnere tilfælde udvikler råens opsats sig til parykopsats, som er tilfældet for råen i videoen.
Dette indhold Rå med parykopsats er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Min bror og jeg var taget på jagt i det Sønderjyske. Vi var fremme ved jagt tårnet klokken 6:30, og solen stod op klokken 7:00. Vi sad og kiggede ud på marken, og lige pludselig stod der en fin rådyr 15 meter foran os. Der var nu 10 min til solopgang, så vi måtte ikke skyde den. Den løb ud til 50 meter og var perfekt til at skyde med vores riffel.
Men den morgen fik vi ikke noget med hjem…
Dette indhold En provokerende morgen er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Det var blevet d. 17 maj, dagen jeg havde ventet på, sæsonens første rigtige bukke jagt…..
Vække uret ringede tidligt, meget tidligt, ja faktisk så tidligt at jeg alle andre dage bare havde sovet videre, men ikke i dag, for i dag skulle jeg på jagt. Jeg var blevet inviteret af en god ven på en betingelse… Jeg skulle hente ham i Aulum, men det gør man jo hellere end gerne når der er jagt forude, så kl. 04.30 startede bilen fra silkeborg, allerede efter de første kilometer fornemmede man at det ville blive en dag man sendt ville glemme.
Velankommet i Aulum fik vi pakket det sidste udstyr, og så gik turen mod Spøttrup. Op til kammeratens bedste forældre, vi havde allerede gennemgået dagen i bilen, så da vi kom derop kom vi hurtigt på post, jeg sad i et lille tårn i et læhegn, med ca. 200 meter til et våd område hvor der tit står både rådyr og dådyr, men på grund af en tåge, så tyk at den kunne skæres ud i skiver, kunne jeg kun se små 40 meter frem ca. 30 min efter jeg havde sat mig, var tågen dog lettet så meget at jeg på små 140 meters afstand lige kunne se silhueten af en rå med lam der kom løbende fra venstre mod højre. 10 min efter kom de løbende ud af tågen igen, denne gang lige i mod mig, men hvad vigtigere var, efter dem kom en buk løbende. De stoppede ca. 160 meter fra tårnet, jeg sad og nød synet da jeg på forhånd havde bestemt at bukken skulle under 135 meter før jeg ville afgive et skud. Så jeg lænede mig tilbage hældte en kop varm kakao op tog en mund fuld, satte koppen, kiggede op, men hvad var nu det…. bukken kom stille gående i mod mig.
Jeg fik hurtigt fisket kikkert op, jo den var god nok en flot buk, ca. 25 cm høj og helt tynd, kom gående lige mod mig. Fik riflen i anslag, fandt bukken, afstanden sagde 129 meter, nu skulle han bare lige vende sig nåede jeg at tænke, og bum så stod han der. Jeg slap kuglen.
Bukken faldt forover, og løb 15 meter på bagbenene før han væltede. Jeg sad allerede klar til et skud mere hvis han skulle rejse sig, men det var ikke nødvendigt…Min første buk, en flot morder, lagde dernede 132 meter væk.
Jeg sad 2 min. så tog jeg telefonen op af lommen, 3 opkald og 4 beskeder, jo min kammerat havde hørt skuddet. Da han kom op til mig sad jeg på hug og kiggede på MIN buk.
Vi fik ham brækket og skindet lagt på køl. Det var en ting jeg fra start havde bestemt, den første buk skulle skulder monteres.
Vi fik en hurtig middagsmad, og så var vi ellers afsted igen.
Må nok erkende at jeg på det tidspunkt godt kunne mærke jeg havde været tidligere oppe end normalt, blev da også efter en lille time overvældet af søvnen, og kom til at sidde og blunde.
Om aftenen kunne sad jeg samme sted som om morgenen, da der var set 3 bukke mere netop der. 1 time før solnedgang starter jeg en pürsch rundt langs læhegnet jeg sidder i, da jeg ved der tit har stået rådyr nede i en eng på den anden side, efter en halv time har jeg da også set 2 bukke, den ene 30 meter over skel og den anden 300 meter ovre. Så jeg fortsætter, efter at have rundet et lille tjørnekrat se jeg 2 dyr står ca. 200 fremme, på den rigtige side af skel. Og så kommer jeg ellers ned på alle fire og mave mig fremad, 15 min. før lukketid ligger jeg klar, 123 meter fra en lille seks-ender. Nu skal den bare vende sig, 2 min. efter drejer han rund og jeg slipper kuglen, vil vidende at han stadig står en lille smule spids, jeg ser ham ikke tegne for skuddet, så ringer til min kammerat, hvorefter vi kigger på stedet, vi finder kun 8-10 dråber blod, så ringer til en sweisshund, men mens jeg står og snakker med ham, opdager min kammerat at bukken ligger små 40 meter fra skudstedet, sten død. ALDRIG har jeg været mere lettet.
Vi får brækket dyret, og kan se kuglen har sat perfekt, hjerte + lunge.
Hvad mere kan man ønske sig?
Efter en fantastisk dag går turen igen mod Aulum, hvor vi bliver enige mod at jeg skal overnatte, da det mildt sagt er ved at være sidst på dagen. En helt ubeskrivelig dag er ovre.
Jeg har siden hen fået min bukken fa om morgenen skuldermonteret, og kan kun sige det er de bedste penge jeg har brugt.
En ny bukke jæger blev født den dag, og kan vist roligt sige jeg får svært ved at få en sæson med flere gode turer end denne. 2 flotte bukke og 5 ræve hvalpe, og godt med rågeunger ind i mellem.
Dette indhold Hvilken debut sæson er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Efter en hel del forgæves ture til i skoven tog jeg afsted på jagt tidligt juleaftensmorgen sidste år. Kækt afsted med ordene ”…min julegave ligger under et træ i Dråby……jeg henter den lige….”.
Vel ankommen derude, pürchede jeg en lidt anden vej rundt i skoven end tidligere……endte på en høj bakke hvor der er fin udsyn over et større areal med lav bevoksning. Efter 45 min. Spottes en rå esse ca. 70m nedenfor bakken. Forsigtig placeres riflen i skydestokken og skuddet afgives i rimelig ro…..trods alt det første riffelskud afgivet på jagt. Råen springer hurtigt og væk fra mig, sammen med endnu et dyr som havde været skjult…..for en nyjæger viste den ikke tydelig tegning. Jeg venter i spænding i ca. 10 minutter og er noget usikker på om dyret er truffet.
Da jeg besigtiger skudstedet er der tydelige tegn på at den er truffet…..masser af hvide hår og en lille smule blodig sweiss…..altså ikke umiddelbart hårdt træf….”du har ramt den i røven, din klovn!” var første tanke…..pga. af de hvide hår. Efter en kort eftersøgning, uden held, og en telefon konsultation med min jagt erfarne kammerat besluttede jeg at tilkalde en Sweiss-Hund.
Den første hundefører jeg fik fat i var meget ked af han ikke kunne komme men han var kordegn og juleaften var der godt med gæster i hans butik. Den næste var klar og en time efter mødtes jeg med alletiders hundefører og hans ruhårede. Indrømmet føltes ventetiden noget lang og humøret var noget lavt.
Vi besigtigede skudsteddet, som blev afmærket, langsøgeline monteret og i gang med søget. Efter 5 min. Søg ser jeg dyret og hunden får fært….hunden slippes og afsted det går……med to midaldrende mænd i for meget tøj bagefter. Hunden får hurtig kontakt med dyret og de kæmper….dyret skriger….nærmest som et barn….ikke en rar lyd…men jeg er noget glad da jeg er sikker på vi nu får fat i dyret. Dyret undslipper og de løber….vi kan ikke se dem men der er kontakt igen……samme igen….dyret slipper og de løber mod søen.
Da vi kommer frem til søen er de ude af syne men og hundeføreren kan ikke se finde hunden på GPS’en. Pludselig ser vi de svømmer ca. 150 meter ude i søen….i strid blæst. De kæmper stadig og vi kan kun se til fra land…begge noget bekymrede…både for hund og dyr…..humøret helt i kælderen….det dyr får jeg ikke med hjem. Efter 10-20 min. Svømmer de pludselig ind mod os….parrallet men stadig med kort kampe ind imellem. Hunden går udmattet på land og dyret stopper i sivkanten 5 meter fra os….ikke til at se. Er det gået ned? Så tæt på må det ikke forsvinde….jeg forbereder en kold dukkert da hundeføren får øje på dyret og afgiver et fangstskud…..nu skal der bades og dyret hentes….heldigvis er hunden frisk igen og kommer mig i forkøbet……han trækker flot dyret på land. Endelig!!
Mit første stykke råvildt!! Stor glæde hos både hundefører og jæger….en helt vild oplevelse!…..den flinke hundefører hjalp i øvrigt med at brække dyret og lægge den traditionelle blodige make-up.
Det viste sig at dyret var skudt lavt og i bugen….havde ikke kompenseret for at jeg stod oppe på en bakke….den var dødelig såret men det kunne have taget lang tid inden den var forendt. Det var det helt rigtige at få en hund på!
Det blev en fantastisk juleaften……oplevelsen blev tænkt igennem mange gange…..tror mine omgivelser blev lidt trætte af at høre om det…..
Dette indhold Den bedste julegave er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Dejlig sommer morgen, råvildt kommer ud og græsser… Og jeg får taget det her billede gennem min Smidt & Bender optik.
Dette indhold Råvildt gennem min Smidt & Bender er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Da bukkesæsonen gik på hæld, sad jeg en aften i tårnet, og ventede på bukken. I stedet kommer to lam ud i lysningen, og det ene kommer ind på en afstand af 5 meter.
Dette indhold To lam i lysningen. er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Jeg sad på bukkejagt i Juni måned. da en dyr strittede med ørene i kornet. Jeg havde ikke set andre dyr så besluttede mig for og pürche mig frem af. Da det kunne være at det var en lille buk eller en rå med buk ved sig.Da jeg kravler ud igennem kornmarken. kan jeg se af dyret er en rå men den har ikke set mig. Jeg kravler tættere på og begynder at kalde den ind til mig. Råen kommer nærmere og nærmere. Den stopper på kun 4 meters afstand fra mig.
Dette indhold 4 meter i Kornmark er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Jeg kørte ud til et stykke som vi har. Jeg ser at der går 3 dyr på marken. nede for bakken. Jeg kørte omkring 150 meter længere frem og stiller bilen. tager riflen ud af kufferten stille og rolig og lader med to patroner. Jeg kravler hen langs kanten af marken. og kommer frem til et lille æble træ jeg tager anlæg fra og tager sigte på bladet på smal dyret. Råen vælter omkuld ned af skråningen jeg går der hen og sikre mig hun er død. før jeg aflader riflen og kravler ned af skråning for at få et godt greb til at trække hende tilbage op på marken.
Dette indhold Dejlig eftermiddag dyr er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Jeg gik en tur på vores stykke lidt uden for ulstrup for et par år siden. i Oktober måned for og se om der var et stykke råvildt. Da jeg ikke havde haft held med rådyrene som jeg havde stødt undervejs. opdager jeg pludselig to ræve der leger nede i en viadukt. Jeg lægger mig i stilling og tager sigte på den ræv der er længst væk 120 meter. og trykker af, jeg træffer ræven sikkert på bladet. Jeg ser den ligger sig og rejser mig hurtig op imens jeg tager ladegreb på min cal. 308 win. Der skyder med 11,7 grams kugle. Jeg svinger hurtig min rem om min arm fra riflen og tager sigte på ræv nummer 2 hvor kun hovedet stritter frem imellem det høje græs. og trykker af. Ræv nummer 2 er død. skudt på 70 meter i stående. Så dagen blev god alligevel. knæk og bræk
Dette indhold Hurtig på aftrækken doublé rævene er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Min første jagt første rådyr det var bare dejligt ren lykke!!
Dette indhold Mit første rådyr! er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
Årets første rå bliver flået sammen med min svigerfar. Hun vejer 15 kg, brækket og er blevet nedlagt i Ryskov skovdistrikt i oktober 2014. Fantastisk at kunne begynde at fylde fryseren igen.
Dette indhold Årets første rå bliver flået er først set på Jægernes Magasin http://jaegernesmagasin.dk/
